Forel°bige analyser fra de f°rste data, der er modtaget fra NASAs
atmosfµresonde ved Jupiter, har bragt en rµkke nye opdagelser.
Jupiter burde indeholde nogenlunde de samme grundstoffer som den
interstellare sky, hvoraf Solsystemet er dannet - dog beriget med
tungere grundstoffer udefra, men de nye informationer
n°dvendigg°r nok en revision af Solsystemets dannelsesteori.
Dynamikken i atmosfµren er mere turbulent
T°rre skyer
Forventningen om at de tµtte skylag skulle indeholde en del
vanddamp holdt ikke stik. Sonden fandt stort set hverken
vanddrσber eller vanddamp. Instrumenterne mσlte, at
nedslagsomrσdet var mere t°rt end forventet.
Tre lag skyer?
En model for Jupiters °verste skylag siger, at man f°rst ville
m°de et tyndt lag af ammonium-krystaller. Lidt lµngere nede ville
sonden trµnge igennem et lag af ammonium hydrosulfid og endelig
nσ ned gennem et tykt lag af vand og iskrystaller. Instrumenterne
registrerede ikke en sσdan lagdeling, som forskerne mente, burde
vµre der. Der var dog spor af h°jtliggende skyer af
ammoniumkrystallerne.
Solsystemets byggestene mangler
Mµngden af helium og neon blev mσlt til kun at vµre det halve af,
hvad man havde forventet. Det er en afg°rende nyhed, der tvinger
videnskaben til at omformulere deres teorier om Jupiters dannelse
og hele den planetariske udviklingsproces, mener Dr. Richard
Young fra NASAs Ames Research Center, Mountain View, Californien.
Varmt og meget tµt
Sonden ramte de °verste atmosfµre med en fart pσ mere end 170.000
km/t. Opbremsningen, der svarede til decelleration pσ maksimalt
230 gange tyngdekraften pσ Jordens overflade, fortalte inddirekte
om stoftµtheden i atmosfµren. Instrumenterne afsl°rede, at sonden
ikke st°dte pσ faste legemer under sit fald, men at tµtheden var
langt st°rre og varmen var mere intens end ventet. ┼rsagen til de
h°je temperaturer skyldes en indtil videre ukendt
varmeproducerende mekanisme i dette omrσde af atmosfµren.
Stµrk turbulens
Atmosfµresonden mσlte ekstremt stµrke vinde og en kraftig
turbulens under sin nedstigning gennem den tµtte
Jupiteratmosfµre. Under nedstigningen registredes omrσder med
bσde meget lave og meget h°je temperaturer. Energikilden hertil
befinder sig muligvis i Jupiters indre, hvorfra varme undslipper
i stor skala.
Den lille sonde registrerede ogsσ et nyt strσlingsbµlte ca.
50.000 km over de °verste skylag. Til gengµld var der en udtalt
mangel pσ lyn og torden.
Den returnerede data i 57 minutter op til Galileo rumsonden, der
befandt sig 210.000 km oppe over skylagene.
Efter faldskµrmen var foldet ud, begyndte 6 forskellige
videnskabelige instrumenter ombord pσ sonden at samle data under
de sidste 160 kms nedstigning. Her mσlte instrumenterne de
voldsomme vinde, omrσder med stµrk kulde og varme samt den
kraftige turbulens. De ekstreme temperaturer og tryk i det
jovianske milj° var formentlig σrsagen til, at sondens
kommunikationssystem endelig kollapsede.
Den store farverigdom i de °vre lag er der ingen afg°rende
forklaring pσ. Atmosfµresonden st°dte som ventet heller ikke pσ
noget fast stof under turen ned gennem de f°rste 600 km af
Jupiters atmosfµre.
Forel°bige resultater
De fleste videnskabmµnd tror, at Jupiter har en kemisk
sammensµtning, der svarer til den, der var i den st°v- og gassky,
hvoraf solsystemet dannedes, dog beriget af tungere grundstoffer
fra kometer og asteroider.
Men mµngden af helium, neon og visse tungere grundstoffer var
ikke til stede i de mµngder, der var forventet. Sondens
resultater n°dvendigg°r en revurdering af det eksisterende syn
pσ, hvorledes Jupiter er blevet til fra den protoplanetariske
tσge, hvoraf Solsystemet er dannet. For eksempel rykker det
relativt "lavere-end-forventet" indhold af helium og neon pσ
Jupiter i forhold til pσ Solen pσ vores opfattelse af, hvorledes
de enkelte grundstoffer er blevet udsorteret i den
protoplanetariske skive om den unge sol under dannelsesfasen.
Bj°rn Franck J°rgensen
Den 23/1 1996
(Press Release 96-10, Ames Research Center, Mountain View, Ca,
David Morse)
Denne side vedligeholdes af
tycho@inet.uni-c.dk
Tilbage til Planetariets hjemmeside